Tranedans i Gyldendal

Der danses tranedans i Gyldendal i disse dage. Normalt udfolder tranerne ellers deres sociale dans ved forårstide, men foråret kan man ikke vente på i dette tilfælde. Gyldendal har meldt ud, at forlagets forventede overskud anslås at blive 25 millioner mindre end oprindeligt budgetteret.

Ifølge administrerende direktør Morten Hesseldahl skal der udvises rettidig omhu nu, hvis det skal lykkes at sikre det hæderkronede bogforlag en plads i det fremtidige medielandskab. Et landskab, hvor konkurrencen angiveligt ikke udelukkende kommer fra andre forlag, men hvor bl.a. online-streamingtjenester som Netflix og HBO i udtalt grad formår at hverve kulturbrugernes opmærksomhed på litteraturens og bøgernes bekostning.

tranedans – japansk kunst

Og hvori består den rettidige omhu så i, tænker du måske, mens du ser en afdød skibredder med sparetæft for dit indre blik? Den skal bl.a. bestå i at fremtidssikre forlaget ved at udgive færre og mere salgbare bøger, som forlaget til gengæld koncentrerer sin markedsføringsindsats omkring. “Forfattere ser desuden helst, at deres bøger bliver både solgt og læst, og Gyldendal vil fortsat være forfatternes forlag”, siges der fra ledelsen. Der skal også satses på elektroniske udgivelser og bøger af- eller om bl.a. celebre danskere.

En lignende udvikling har man set hos forlaget Lindhardt og Ringhof, hvor der er kommet langt flere kogebøger og biografier blandt udgivelserne, end der var før i tiden. Disse satsninger og styrkelsen af Gyldendals øvrige kerneforretning skal være med til at financiere “en bredt favnende dansk litteratur”, forlyder det. Fordringen bliver altså at sikre balancen mellem – det man metaforisk kalder – “børs” og “katedral”. Eller sagt lidt anderledes, forholdet mellem pengepung og hensynet til idealer og offentlighed skal altså være i orden,

I de forående dage har de københavnske medier bugnet af historier om aktuelle og forestående ændringer i Gyldendal. Det fremtidige Gyldendal vil blive organiseret, så det kommer til at bestå af seks redaktioner med hver sin chef. De pågældende chefer skal referere direkte ind til Morten Hesseldahl, fordi man gerne vil sikre forlagets ansatte en flad hierarkisk struktur, som det er lettere at manøvrere i.

Det litterære fyrtårn Johannes Riis – som har været med til at tegne forlaget i en menneskealder – skal ikke længere være litterær direktør, selvom Riis fortsætter som redaktør for en portefølje af forfattere. Simon Pasternak, der selv er forfatter og som har haft sin gang on-and-off på forlaget siden 2002 skal være forlagschef for dansk skønlitteratur – dvs. det område, som Riis tidligere fra litterær direktør for. Merete Borre fortsætter i sit tidligere resortområde som leder for den udenlandske litteratur, mens Lise Nestelsø kommer til at stå for de nonfiktive udgivelser, Elin Algren-Petersen for børne-og ungeområdet, mens Karen Bender – som er hentet fra Københavns Lufthavn – bl.a. bliver den overordnede chef for firmaets kommercielle interesser. Karen Bender tiltræder medio oktober, og hun skal bl.a. stå for en styrkelse af Gyldendals digitale kommunikation.

Ingen kender dagen i morgen, men jeg håber, at der for fremtiden stadig vil udgå en masse læseværdig litteratur fra Gyldendal, som vil kunne fornøje både de eksisterende læsere og desuden tiltrække en række nye. Og lad mig i øvrigt bare indrømme, at jeg beder til, at “børsen” ikke får overtaget på bekostning af “katedralen”.

Alt for nu, og på godt genhør,

Pernille,

Din ven i litteraturens verden